8964 5699 / MobilePay 534140 // gnisten@favrskov.dk

Ungdomsklub

Nye medlemmer fra 7. klasse må komme gratis resten af august men skal indmeldes pr. 01.09.

UNGDOMSKLUBBEN er for alle unge, der bor i Hinnerup-området. Det er lige meget om du går på HH-skolen eller Rønbækskolen eller gymnasiet eller friskole eller Teknisk skole eller Handelsskole eller er i lære eller noget helt andet. Du skal bare mindst gå i 7. klasse og må ikke være fyldt 18 år. Og så det allerbedste: det koster kun 130 kr. om måneden og der er åben mandag, onsdag og torsdag fra kl. 18 - 22 i Rønbæk fritidscenter lige ved siden af Hinnerup Badet.

Som du måske kender fra fritidsklubben, så kan du også lave en masse forskelligt i ungdomsklubben, og I er selv med til at bestemme om der skal ske endnu mere.
Næsten alt kan lade sig gøre, så hvis du har en idé eller en interesse, så tag fat i en af medarbejderne, så prøver vi at arrangere noget sammen med Jer.
Vi kan også godt lave noget i weekender - bare kom med en idé.

I klubben er der forskellige aktiviteter: f. eks. PCer, bordtennisbord, nyt pool-bord, masser af ude-areal og samvær med kammeraterne. Vi kan tage på ture i vores mini-bus, holde filmaften osv.

Klubben er røg-, stof- og alkohol-fri og det er heller ikke tilladt at indtage energi-drik i Ungdomsklubben.

 

Dine forældre skal indmelde dig med Nem ID på pladsanvisningen.

Man kan kun være medlem i èn ungdomsklub. Man bliver automatisk udmeldt ved udgangen af den måned man fylder 18.