Ungdomsklubben

Ungdomsklubben har åben, men indtil Gnisten er færdig er det i Hinnerup fritidscenter.

Vi holder åbent 3 aftener om ugen (mandag, onsdag og torsdag kl. 18 - 22) og glæder os til at få en masse nye medlemmer fra 7. årgang på HH-skolen, Rønbækskolen og Friskolen.

 

UNGDOMSKLUBBEN er for alle unge, der bor i Hinnerup-området. Det er lige meget om du går på HH-skolen eller Rønbækskolen eller gymnasiet eller friskole eller Teknisk skole eller Handelsskole eller er i lære eller noget helt andet. Du skal bare mindst gå i 7. klasse og må ikke være fyldt 18 år. Og så det allerbedste: det koster kun 115 kr. om måneden

Som du måske kender fra fritidsklubben, så kan du også lave en masse forskelligt i ungdomsklubben, og I er selv med til at bestemme om der skal ske endnu mere.
Næsten alt kan lade sig gøre, så hvis du har en idé eller en interesse, så tag fat i en af medarbejderne, så prøver vi at arrangere noget sammen med Jer.
Vi kan også godt lave noget i weekender - bare kom med en idé.

I klubben er der forskellige aktiviteter: f. eks. PCer, bordtennisbord, pool-bord, musikværksted og samvær med kammeraterne. Vi tager på ture i vores mini-bus, holder diskoteksfester, filmaften osv.

Klubben er røg- og alkohol-fri og det er heller ikke tilladt at indtage energi-drik i Ungdomsklubben.

Dine forældre skal indmelde dig med Nem ID på pladsanvisningen.

Man kan kun være medlem i èn ungdomsklub.